Nogle børn kaldes normale. Andre har en diagnose eller et synligt handicap. Jeg er nysgerrig og kan lide, at vi er forskellige. Og så kan jeg godt lide at vide lidt om, hvordan andre lever og fungerer. Derfor har jeg forsøgt at få lidt overblik over de forskelle mellem elever, som du kan møde i en almindelig folkeskoleklasse.
Ca hvert femte barn har ved 18-års alderen et eller andet handicap. Omvendt er der så 80 %, som ikke har et veldefineret handicap. De 20 % fordeler sig omtrent på følgende måde:
-
-
-
-
-
-
-
-
- Motoriske handicaps 2 %
- Syns- og hørehandicap 3 %
- Psykiatriske diagnoser 11 %
- Psykisk udviklingshæmmet 4 %
- Motoriske handicaps 2 %
-
-
-
-
-
-
-
%-fordelingen har jeg udarbejdet på baggrund af: VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd. Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier, Tabel 3.2, side 38. Udgivet 2011-04-05.
Denne opdeling er lidt skør. Og nok lidt for simpel, idet mange med diagnoser ikke kun er med i én gruppe. Ideen er at give et bud på, hvor store de fire grupper er i forhold til hinanden. Altså lidt overblik.
Den nederste gruppe, de udviklingshæmmede, møder vi ikke så tit i en almindelig skole. Men det gør vi som regel med de tre andre.
Dem med de motoriske handicaps (inklusiv invaliderende kroniske sygdomme) har bøvl med at kunne bevæge sig. Men hovedet fejler ikke noget. Dvs hjernen fungerer intelligensmæssigt som en almindelig 'gennemsnitselev' i en skoleklasse. Min storebror er spastiker og kunne (dengang som nu) hverken tale, spise selv eller gå – men han bankede mig glad og gerne i skak 😉.
De psykiatriske diagnoser er typisk de usynlige handicaps. Hovedet er lidt anderledes skruet sammen end flertallet. Intelligensmæssigt er der, måske, lidt større udsving, men gennemsnittet er nok det samme som for dem uden disse diagnoser.
Tale- og læseudfordringer hører også ind under psykiatriske diagnoser, selvom de måske ikke umiddelbart opfattes som sådan, og ikke fremgår af oversigten nedenfor. Tale- og læsebesvær forekommer blandt ca 15 % af de børn som har psykiatriske diagnoser.
Kilde: Momentum, 2021-06-01. Flere Diagnoser er mulige for det samme barn.
Høre- eller synsbørn er udfordret på en eller to af de sanser, vi kender bedst. Derfor er de måske også de nemmeste at forholde sig til. I dagligdagen gør de brug af effektive hjælpemidler, så de i vidt omfang kan kompensere for deres handicap.
Fælles for alle gælder, at man vil lære i skolen og have det godt i klassen. Det vil sige, du vil gerne have gode kammerater og kunne høre din lærer uden at blive forstyrret alt for meget. Det er ligegyldigt om du er en af de 15 %, som får en diagnose som barn, eller ej.
Hvorfor får kun ca 1 ud af 3 med psykiatrisk diagnose så deres Folkeskole-eksamen?
86% klarer eksamen, hvis de ikke har en diagnose, kun 37% af børn med en psykiatrisk diagnose klarede i 2019/20 Folkeskolens afgangseksamen.
Det samme gælder så – logisk nok – for ungdomsuddannelserne, hvor det er fx for unge med autisme eller ADHD kun er 30% som 6 år efter folkeskolen har gennemført en ungdomsuddannelse.